I en samtale i interviewform taler Joan Smalls med klarhed og overbevisning — på samme måde, som hun går på en catwalk. Den Puerto Rico-fødte model reflekterer over livet under pandemien, de skiftende realiteter i modelbranchen og hvorfor man, ifølge hende, “altid bør kunne slå et godt slag som kvinde”. For Smalls er styrke både fysisk og mental og dybt forbundet med formål, formet af mange år i modeindustrien side om side med førende modelbureauer.
Joan: “Jeg troede virkelig, at det at blive hjemme ville betyde, at jeg kunne sove længe,” indrømmer hun med et grin. “Jeg elsker at sove.”
Men selv uden tidlige call times ændrede hendes indre ur sig ikke. At vågne omkring kl. 7.30 — nogle gange helt ned til kl. 5 — blev rutine. Inden hun går i seng, sætter hun sin telefon på flytilstand og ‘Forstyr ikke’. “Det første, jeg gør, er at tjekke, at der ikke har været en nødsituation, og at min familie ikke har haft brug for mig,” siger hun. Jordforbindelse er afgørende, forklarer hun, når en karriere som model er bygget på konstant bevægelse.
Siden sin debut i 2007 og gennembruddet med Givenchys haute couture-show i Paris har Smalls gået mere end 500 shows og været ansigt udadtil for kampagner for Chanel, Ralph Lauren og Tiffany. I 2011 blev hun den første latina-model til at repræsentere Estée Lauder — en milepæl ikke kun for hende, men også for repræsentation i modelbureauer verden over. Alligevel fandt hun sig selv tilbage i Puerto Rico under pandemien, hvor hun genfandt enkelheden.
Joan: “Morgenmaden afhænger af dagen,” siger hun. Havregrød tilfredsstiller hendes søde tand, mens andre morgener kalder på æg, kalkunbacon, avocado eller bare frugt — altid efter vand. Koffein er dog for det meste udelukket. Kaffe minder hende om hendes bedstemor. “Jeg stoppede med at drikke det for mange år siden. Det er trøstende, men følelsesladet.”
Hendes wellness-rutine afspejler den disciplin, som professionelt modelarbejde kræver. Vitaminer som zink, probiotika, D-vitamin og B-kompleks støtter hendes helbred, mens skønhedsrutinerne blev mere praktiske under karantænen. Hun lod sit hår være naturligt, researchede olier og lavede sin egen hovedbundsbehandling. “Det handlede om at vænne mig af med altid at have brug for, at andre gjorde det for mig,” forklarer hun — en selvstændighed, som mange modeller lærte i et år med pauserede produktioner og reducerede budgetter.
Derhjemme trådte mode i baggrunden. “I Puerto Rico er det varmt. Jeg gik rundt i trusser og en t-shirt,” siger hun ærligt. “Det var befriende.” For en person, hvis karriere drejer sig om tøj, kampagner og konstant styling gennem et modelbureau, føltes det som frihed ikke at skulle tænke over, hvad man skulle have på.
Når det gælder arbejdet, er Smalls realistisk. “Jeg tror ikke, at ‘normal’ eksisterer længere,” siger hun. Fashion Weeks er mindre, editorials mere minimalistiske, og planlægning er mere kompleks. Alligevel er det ikke spektaklet, hun savner mest, men menneskene. “At se mine venner, de genforeninger. Kreativitet trives, når vi er sammen.”
Denne ansvarsfølelse rækker ud over mode. I 2020 donerede Smalls halvdelen af sin løn til støtte for Black Lives Matter og lancerede DonateMyWage.org, som opfordrer andre — inden for og uden for modelverdenen — til at give, hvad de kan. “Det er ikke let at overbevise brands,” indrømmer hun. “Ægte engagement betyder mere end bare en omtale.” Selvom hun ikke vil donere 50 % hvert år, forbliver det at give tilbage en konstant.
Adspurgt om forandringer i branchen svarer Smalls eftertænksomt. “Der er mere synlighed nu, men vil det vare ved?” Hun har set trends komme i bølger — asiatiske modeller én sæson, sorte modeller den næste. “Lighed bør være konstant. Alle racer, hele tiden.”
For at koble af danser hun. Musik — især Made in Lagos af Wizkid — hjælper hende med at nulstille. Fysisk holder hun sig også i gang: daglig træning med kropsvægt, core-øvelser for skoliose, baldeøvelser og cardio. Det, hun savner mest, er Muay Thai. “Jeg har ikke dyrket det i over et år,” siger hun. “Men jeg mener, at en kvinde altid bør kunne slå et godt slag. Det er styrke. Det er selvforsvar.”
I en industri formet af billeder minder Joan Smalls os om, at sand styrke — i modelarbejde, aktivisme eller livet — kommer fra modstandskraft, intention og at vide, hvornår man skal stå fast.
