Andrey Zakharov er en professionel model der i 1989 blev født i Moskva i Rusland. I øjeblikket er han bosiddende i New York. Han startede sin rejse i en ung alder og der gik ikke lang tid før han havde skabt sig et navn i modelbranchen. Han startede med et modeljob hos Rollercoaster Magazine. Hans naturlige karisma, dedikation og professionalisme har gjort ham til en favorit i branchen.

Andrey Zakharov har gået til mange runways og optrådt i adskillige reklamekampagner over hele verden. Han er kendt som en af Giorgio Armanis favoritter, og hans ansigt har prydet mange andre topmærkers værker, såsom Bottega Veneta, Etro og Dsquared2.

Andrey har desuden været med i mange artikler i magasiner som Vogue Russia, GQ Italia og GQ Russia. Den russiske model har adskillige anerkendelser knyttet til sit navn, og han har en stor fanbase på tværs af de sociale medier. Han har 44.700 følgere på sin Instagramprofil, hvor han altid begejstrer sine fans med sine eventyr.

Hvorfor er du stadig i færd med din modelkarriere? Har du nogensinde fortrudt dit valg?

Andrey Zaharov: Måske har jeg fortrudt det, men det forekommer mig at det er naturligt for en person at tvivle. Uanset hvad du gør i livet vil spørgsmålet opstå før eller senere: Måske skulle jeg have valgt en anden vej? Men nu er jeg klar over at jeg er hvor jeg skal være, og at jeg gør det jeg skal. Ærligt talt har jeg aldrig fortrudt. Det eneste var tanken om at studere eller noget andet. Men hvis man kigger tilbage til fortiden, altså husker hvilken slags barn jeg var, og hvilke kvaliteter og yndlingsaktiviteter jeg havde, så tyder alt på at enten modelarbejdet eller skuespillet ventede på mig. Noget der har noget med selvudfoldelse at gøre.

Hvordan opstod din kreativitet som barn?

Andrey Zaharov: Min mor var meget glad for at sy og nogle gange bad jeg hende om at sy en slags dragt til mig. Jeg kunne godt lide at klæde mig ud til nytår eller til en maskerade. Mange børn havde computere eller konsoller. Sådan noget havde jeg ikke i lang tid, så jeg underholdt mig selv. Min far arbejdede hos politiet og jeg klædte mig ofte ud i hans uniform, og forestillede mig selv som soldat eller sømand. Jeg spillede roller foran spejlet og det kunne jeg godt lide. Børn er oprigtige. De gør det de virkelig ønsker. Jeg indså bare at det var mig, og jeg var i stand til at udføre det i fremtiden.

Men når alt kommer til alt, så er modeller kun efterspurgt "op til en vis alder". Er du ikke bange for at du vil gå glip af det på et tidspunkt?

Andrey Zaharov: Du kan sagtens arbejde op til tredive år, og endda senere hvis du ældes yndefuldt som de siger. Jeg tror ikke at jeg som fyrreårig ville ønske at forblive model. Jeg har venner der arbejder i denne branche og er i fyrrerne, men de begyndte for nylig. Jeg har arbejdet i fem år, og jeg tror at jeg ikke længere vil være model som 30-årig. Jeg er ikke bange for at det skal ende. Jeg har allerede muligheder med hensyn til hvad jeg skal lave senere i livet. For eksempel musik, lede forskellige projekter eller producere noget. Men jeg kan ikke forlade modelbranchen endnu, for det fungerer stadig for mig. Jeg presser mig til det sidste. Når jeg holder op med at være efterspurgt, vil jeg sige til mig selv at tiden er kommet. Eller hvis jeg begynder at opleve at musikken giver en rigtig god indtægt. Alligevel er kreativitet og penge lidt forskellige ting.

Hvad var din mors reaktion på at du blev model?

Andrey Zaharov: Meget god, egentlig. Da jeg var 16 år døde min far og min mor blev efterladt alene. Mine forældre var helt fra en almindelig familie, de havde ikke en højere uddannelse. Og de fortalte mig ikke at det var nødvendigt. Desuden havde vi ikke penge til det. Så jeg var nødt til at gå ud og tjene penge. Jeg arbejdede som sælger i to år, og så fandt jeg ud af at man kan blive model. Og efterhånden blev min mission at finde et job og hjælpe min mor. Da jeg kastede mig ud i modeverdenen havde jeg ikke tid til at tænke på instituttet. I det seneste år nu har tilbud fra Europa regnet ned over mig. Og så reagerede min mor meget positivt på alt hvad der skete. Og jeg mener stadig at en videregående uddannelse i princippet er valgfri. IQ og uddannelse er to forskellige ting. Jeg læser f.eks. meget, men kun det der interesserer mig. Universitetet har en masse som ikke er nødvendigt. Masser af forældet information. Hvordan kan man studere økonomi i et land, hvor den ikke eksisterer, hvor alt er bygget på olie og gas, på korruption og bestikkelse? Man burde få en juridisk uddannelse for at vide hvordan man bedrager nogen. Men det er ikke noget for mig. Jeg bryder mig ikke om det, og jeg accepterer ikke denne form for forretning. Derfor ønsker jeg ikke at drive forretning. Ikke mig. Jeg er en kreativ person. Og når folk kan lide det, og jeg bliver betalt for det, så er alle glade. Så kan jeg sove roligt (griner). Min uddannelse er at rejse. Jeg ser på verden, hvordan alting fungerer, og jeg kommunikerer med forskellige mennesker. I fremtiden ville jeg sandsynligvis have studeret, hvis ikke det var for mode, hvis ikke for det liv jeg har. Nu læser jeg Pushkin, Griboyedov og forstår alting. Jeg er interesseret i de situationer og problemer som de beskriver. Jeg forstår at intet har ændret sig. Da jeg studerede i skolen havde jeg ikke brug for det. Et barn kan ikke forstå problemer som det ikke oplever. Derfor mener jeg: Alt skal doseres. Hvis jeg har brug for viden går jeg hen og får den.

Hvordan kom du ind i denne branche, og hvordan klarede du konkurrencen? Fandt du venner der?

Andrey Zaharov: Det var faktisk meget mærkeligt. Som om den guddommelige kraft viste sig. Jeg kommer selv fra Moskva regionen, byen Peresvet, i Sergiev Posad distriktet. På en eller anden måde fandt jeg ud af, at der blev afholdt en casting i Moskva og jeg tog dertil. Men jeg begik en fejl, forvekslede datoerne og ankom på den forkerte dag. Jeg ankom til castingen og der var allerede en fotosession. Jeg havde sort pandehår, havde huller i ørerne, og på det tidspunkt spillede jeg i et emo band. Og jeg, sådan en naiv provinsiel, dukker op til et photoshoot og spørger: "Hvordan kan man blive model?". Naturligvis rystede de hovedet på grund af mig. Men de fotograferede mig, som jeg senere indså, for sjov skyld. Bare et fotoshoot som jeg brød ind i. Det er sjovt, men det var startskuddet til min karriere. Jeg begyndte at arbejde med mig selv. Jeg indså at man ikke behøver at være en marionet. Man skal vise sin energi til folk, forsøge at fange dem. På et tidspunkt havde jeg ikke succes med castings, jeg var lidt genert og fik ingen respons. Og så indså jeg at man skal være mere selvsikker. Man skal vise at man er professionel, man skal have ild i øjnene. Du skal vise at du kan spille den rolle de ønsker. Og langsomt begyndte jeg at mærke det. Jeg arbejdede med mig selv, gik foran et spejl, forbedrede mine synspunkter og udviklede mig. Ved castingen har du kun et minut til at vise dig selv. Det er svært. Så det skal der virkelig arbejdes på. Lidt efter lidt begyndte jeg at arbejde til modeuger med russiske designere, og derefter med udenlandske designere på besøg. Jeg kan huske, at for ca. fem år siden kom JILL SANDER, og jeg deltog i hans show i GUM. Derefter regnede tilbud fra forskellige bureauer, med en invitation til at tage til udlandet oven i hatten. Og jeg blev bange. Hvordan, hvad, hvilke kontrakter, hvor vil jeg tage hen? Ville du pludselig sælge mig videre for mine organer? (griner) Der var en form for frygt. Men jeg tog mig sammen, valgte en agent som jeg følte mig tryg ved, og gik i gang med arbejdet.

Hvad måtte du give op da du blev model?

Andrey Zaharov: Jeg var nødt til at opgive noget af min individualitet. For det første er jeg en mand. Og en mand elsker at skabe og administrere, han elsker at løse problemer. Og når du er model eller skuespiller, og instruktøren eller designeren fortæller dig hvem du skal være, så er det faktisk sådan at du gør hans kreative idé til virkelighed ved hjælp af dine kvaliteter. Kun når du samarbejder med nogen i lang tid kan du komme med dine forslag. For det andet skal du afkald på fristelser. For eksempel fra tatoveringer. Jeg elsker virkelig tatoveringer, men jeg ved ikke hvor korrekt det ville være. Der er bekymringer. Nogle gange vil jeg gerne klippe mit hår kort, når det er varmt om sommeren, jeg vil ikke style det, men det kan jeg ikke. Nogle gange vil man gerne have frihed. Men jeg tror at folk der arbejder på kontoret står over for nøjagtig de samme problemer. Jeg er bare en kreativ og frihedselskende person. Og nogle gange er man nødt til at være sjov, selvom man ikke har lyst til det. Hvis jeg skal være ærlig, kan jeg endda godt lide at jeg ikke kan slappe af. Jeg kan godt lide at være doven, jeg har øjeblikke med aktivitet og dovenskab i bølger, ligesom alle andre mennesker i princippet. Og jeg er glad for at moden holder mig i spænding. Jeg er nødt til at se godt ud, motionere og spise rigtigt.

Der er mange fordomme mod mænd i modelbranchen. Hvad er sandt og hvad er løgn?

Andrey Zaharov: Der er fordomme om seksuelle minoriteter. Det er der mange casting directors der har. Dybest set er mænds kreative side og skønhedssans mindre udviklet end kvinders, så folk anser ofte mænd der arbejder i modebranchen for at være bøsser, eller i det mindste biseksuelle. Men det er bare fordomme. Jeg er f.eks. hetero, men jeg har smag og sans for stil. Mine seksuelle præferencer er helt normale og ikke noget særligt. Men det er den samme stereotype, som når en mor fortæller sin 30-årige datter, at det er på høje tid for hende at blive gift. Men man kan slet ikke blive gift og så få det perfekt. Det er bare en stereotype. Derfor fylder jeg ikke mit hoved med sådanne tanker, jeg renser min hjerne, mediterer og forsøger ikke at reagere på sådanne sociale angreb.

Er det muligt at finde venner i denne branche?

Andrey Zaharov: Ja, selvfølgelig. Men med piger er forholdet ikke særlig godt, fordi pigerne ikke kan lide at kommunikere med mandlige modeller. De har også fordomme om at fyre kun ønsker sex. Og mange kommer ikke i kontakt med dem. Fyre er nemmere. Vi taler, laver sjov, kommunikerer. Der er også kvindelige venner men der er færre af dem.

Hvad kan absolut ikke lade sig gøre i modelbranchen?

Andrey Zaharov: Tabu? Det er forbudt at sove over sig til optagelser. (griner). Jeg har en historie... Der var et Tom Ford show i Milano, kun ti modeller blev udvalgt, alle topmodeller, og jeg var blandt dem. Dagen før var jeg til fest, ja, jeg fik en lille drink, jeg kom hjem, stillede vækkeuret og gik i seng. Om morgenen vågner jeg på grund af et opkald fra receptionen på hotellet. De siger: "Andrey, de ringer til dig fra bureauet." Og jeg forstår at jeg har sovet over mig allerede burde have været der. Jeg hører så i telefonen: "Andrey, er du dum eller hvad?" Som følge heraf bliver jeg hurtigt klar, tager en taxa og har heldigvis stadig tid til alting. Men generelt er sådanne ting utilgivelige.

Hvordan blev du DJ?

Andrey Zaharov: Jeg har været DJ i lang tid. Jeg begyndte at beskæftige mig med musik endnu tidligere end med mode. Vi havde en gruppe i skolen hvor vi spillede punkrock og trance. Jeg prøvede mig frem med elektronisk musik og metal, og legede med forskellige synthesizere. Og så gik gruppen i opløsning. Jeg flyttede til Moskva, mine venner spredte sig i alle retninger: nogle fik et job, nogle fik en kone. Jeg fortsatte med at lave musik, men elektronisk, og fordybede mig i det. Jeg blev ikke DJ med det samme, jeg fortsatte bare med at skrive elektronisk musik og nu giver jeg ikke op. Uanset hvor jeg rejser hen køber jeg synthesizere, plader og trommemaskiner. I udlandet er der et større udvalg, de er bedre og billigere der. Jeg går også hele tiden på museer for moderne kunst. I alle de lande hvor optagelserne finder sted går jeg på museum. Alt dette samler sig i mig, og udvikler min kreative side. I fire år har jeg nu været DJ.

Er det en hobby, selvudfoldelse eller et fremtidsperspektiv?

Andrey Zaharov: Okay. Siden vi er ærlige i dag vil jeg fortælle sandheden. Hvis en DJ har brug for penge, så spiller han lidt forskellig musik som han kan lide. Især hvis DJ'en ikke er super populær. Jeg spiller aldrig pop. Jeg har råd til det fordi jeg har gode forbindelser. De kender mig og behandler mig ikke nedladende. I bund og grund spiller jeg næsten altid det jeg kan lide. Men hvis jeg gør det et sted hvor formatet er lidt anderledes, og hvor folk ikke er en del af undergrunden, så har jeg en tendens til at fokusere på vokaler. Alligevel er jeg DJ, så jeg spiller primært for andre folk. Jeg viser min kreativitet, min smag, men jeg har stadig brug for at blive styret af dem. Jeg er glad for at de allerede er begyndt at forstå mere af den ikke-kommercielle musik, og at de allerede danser til den. Sidste gang jeg spillede var til præsentationen af Artyom Krivda. Jeg spillede solid techno der og alle dansede. Gradvist prøver jeg at indgyde smag. Det er svært men jeg prøver at være mig selv. Det er derfor jeg holder fast i musikken det er en del af min kreativitet.

Rejser du meget på grund af dit erhverv og hvor føler du dig virkelig hjemme? Ser du din fremtid i Rusland eller i udlandet?

Andrey Zaharov: Jeg ved det ikke. Det er et svært spørgsmål. Jeg var bange for at blive stillet spørgsmålet fordi jeg ikke rigtig kender svaret. Jeg har ikke opholdt mig nogen steder i lang tid. Jeg boede i Japan i to måneder, i Tyskland i en måned, jeg har boet mange steder. Men det er stadig ikke nok til at forstå. Man begynder at savne Rusland, sine venner. Her har jeg mit eget publikum og jeg føler mig hjemme. Selvom Rusland godt kan være beskidt og korrupt, er der stadig mennesker her som jeg elsker. Når man kommer et sted hen, ikke som turist, men for at arbejde, har man ikke tid til at finde rigtige venner i denne periode. Du har ikke tid til at forstå landet og mentaliteten for at blive forelsket i dette sted og blive der. Nogle gange føler jeg at jeg spilder min tid. Jeg er et sted og jeg tænker: Jeg har musik i Moskva. Jeg spiller også i Europa, men jeg har ikke det samme publikum der som her. Jeg er stadig en fremmed der, sådan føler jeg det der.

Hvis du bliver inviteret til at deltage i en reklamekampagne for et berømt russisk mærke eller et europæisk mærke, hvad ville du så vælge?

Andrey Zaharov: Selvfølgelig det europæiske mærke. Kvaliteten af optagelserne og organiseringen er meget bedre. Jeg elsker Rusland, men jeg elsker ikke staten. Folk, professionelle fotografer og alt personale i Europa er bare bedre. Makeupartister, stylister, alle kan deres kram. Vi har også gode fotografer og stylister i Rusland, men organisationen lider under det. Når du kommer til et show i Europa løber de hele tiden efter dig med et stykke papir og spørger: Har du makeup, har du fået ordnet dit hår, og er alting klar til showet. Det har vi ikke i Rusland.