Sarah Stafford er en amerikansk model. Hun er oprindeligt fra Michigan, men blev opdaget i Chicago, og har nu base i Stuttgart i Tyskland med jævnligt arbejde i Schweiz.
Hun har arbejdet med en række højt profilerede modebrands såsom Nike, Lord & Taylor, Breuninger, More & More, HSE24, samt en række skønhedskunder. Senest har hun samarbejdet med Windsor og L'Officiel.
- Hvad er dine hobbyer og interesser? Og har du nogle usædvanlige hobbyer?
Jeg elsker at læse, spille tennis, træne, tilbringe tid med venner og rejse. Jeg vil snart begynde at tage undervisning i obo (jeg plejede at spille, da jeg var ung) ... det ville jeg betragte som usædvanligt.
- Studerer du ud over at være model? Hvis ja hvilket fag?
Ikke i øjeblikket, men jeg har en bachelorgrad i psykologi. Jeg er dog ved at lære tysk.
- Hvad interesserer dig mest ved at være model?
Jeg elsker at møde nye mennesker og at rejse.
- Hvem er dine idoler/forbilleder - i modeverdenen eller andre steder?
Mit største forbillede er min mor. Jeg vil ikke lyve - jeg elsker Kris Jenner højt og helligt. I forbindelse med mode er det Demna Gvasalia, den kreative direktør for Balenciaga.
- Hvad er dine mål i livet?
Mit mål er at finde så meget lykke som muligt i alt det jeg gør, og forhåbentlig en dag stifte en familie.