I en tid, hvor teknologi og kreativitet krydser hinanden som aldrig før, markerer “Copy”, verdens første AI-drevne modemagasin, en dristig milepæl i udviklingen af modejournalistik. Skabt af Carl-Axel Wahlström og beskrevet af ham som “verdens første AI-styrede modemagasin”, udfordrer Copy traditionelle forestillinger om fashion storytelling, visuelle udtryk og endda modellernes rolle i redaktionelle fortællinger. Det særligt fascinerende ved projektet er ikke kun brugen af banebrydende kunstig intelligens, men også den måde, det får læsere og branchefolk — fra freelance modeller til internationale modelbureauer — til at genoverveje, hvordan modebilleder bliver skabt og forbrugt.
Wahlströms rejse ind i dette banebrydende modeling-eksperiment begyndte ikke med ønsket om at skabe et magasin, men med nysgerrigheden efter at udforske kunstig intelligens som et kreativt værktøj. Ved hjælp af avancerede systemer som Midjourney og ChatGPT genererede han billeder og tekster, der efterligner udtrykket fra klassiske modeeditorials — komplet med menneskelignende figurer, elegant styling og illusionen af virkelige redaktionelle personer. Selvom Wahlström var klar over, at “modellerne” i Copy er computerskabte, blev han slået af, hvor realistiske og overbevisende de fremstod — så meget, at de let kunne forveksles med professionelle modeller repræsenteret af et anerkendt modelbureau.
Arbejdet med AI afslørede samtidig overraskende indsigter i den nuværende tilstand af modebilledsprog. AI-algoritmer, der er trænet på enorme mængder modefotografi, har en tendens til at skabe stiliserede og idealiserede fremstillinger, som afspejler årtiers visuelle konventioner — slanke silhuetter, glamourøs æstetik og velkendte arketyper — og dermed forstærker nogle af de stereotyper, modebranchen har kæmpet med i årevis. Alligevel mener Wahlström, at Copy også fungerer som en kritisk refleksion over disse normer og rejser spørgsmål om, hvad mode hylder, og hvorfor. På den måde åbner projektet op for nye muligheder inden for modeling, både i trykte og digitale formater, hvor grænserne mellem menneskeskabte og maskinskabte billeder bliver stadig mere flydende.
For traditionelle modelbureauer og talentspejdere indebærer denne AI-udvikling spændende perspektiver. Efterhånden som teknologien udvikler sig, kan rollen for virkelige modeller bevæge sig mod hybride samarbejder, hvor menneskelig kreativitet guider maskinens output, og bureauer kan finde nye måder at integrere AI-forstærkede porteføljer eller konceptuelle kampagner. Copy-eksperimentet peger også på, at AI kan demokratisere skabelsen af modeindhold ved at gøre det muligt for personer uden for de etablerede modekredse at producere stærke visuelle udtryk uden den infrastruktur, der tidligere var nødvendig for at udgive internationale modeeditorials.
I sidste ende står Copy både som et kreativt projekt og en kulturel kommentar, der bruger kunstig intelligens til at spejle modeindustriens styrker, svagheder og vedvarende besættelser. Ved at forene AI med menneskelig indsigt inviterer Wahlström læsere, designere, modeller og modelbureauer til at forestille sig en fremtid, hvor innovation redefinerer, hvordan mode ser ud — og hvem der bliver set i den.