Mens modehuse konkurrerer om opmærksomhed på catwalks, raser en helt anden kamp bag kulisserne – en digital krig om data. Hvorfor er Dior, Cartier og Tiffany & Co. blevet mål for cyberangreb? Og hvordan spiller kunstig intelligens ind?
Indtil for nylig var cyberangreb rettet mod banker og teknologivirksomheder. I dag er de imidlertid rettet mod hjertet af luksusindustrien. Dior, Adidas, Tiffany, Victoria's Secret – og senest Cartier. Ikoner inden for mode, prestige og tillid dukker gradvist op på listen over ofre for sofistikerede hackerangreb. Selvom mærkerne forsikrer os om, at det drejer sig om begrænsede hændelser med minimal indvirkning, er det for mange kunder nok til at gøre dem usikre. Det er ikke kun sikkerheden af deres data, der står på spil, men også den aura af uantastelighed, som modehusene har opbygget gennem årene.
Kundedata som den nye magtvaluta
Den første grund til, at modebrands er blevet mål for angreb? Deres kunder. Luksusbrands som Chanel og Cartier gemmer mere end bare e-mails og betalingsoplysninger. De har følsomme data om meget velhavende og meget indflydelsesrige mennesker. Og det er netop disse data, der er en guldmine for hackere. »Cyberkriminelle spiller det lange spil,« forklarer James Hadley, grundlægger af sikkerhedsfirmaet Immersive, i et interview med BBC. Stjålne oplysninger kan bruges til at oprette falske forretningsidentiteter, som derefter kan bruges til at udvinde endnu mere værdifulde oplysninger.
Modebranchen accelererer, og hackere indhenter let
Den anden grund er mindre åbenlys, men desto mere betydningsfuld: den hurtige digitalisering af modebranchen. Pandemien, boomet i e-handel og udviklingen af virtuelle modeshows har tvunget mærker til at flytte det meste af deres proces til den digitale verden. Og hvor der er hastighed, er der genveje. Dette skaber sikkerhedshuller, som sofistikerede hackere kan udnytte uden tøven. Det britiske sikkerhedsfirma Somniac advarer om, at AI-drevet malware nu let kan omgå traditionelle beskyttelsessystemer. Endnu mere bekymrende er det, at det giver uerfarne hackere værktøjer, der tidligere kun var tilgængelige for professionelle.
Svage punkter
Den tredje risiko er forsyningskæder. Modebranchen er bygget på utallige eksterne partnere – producenter, transportører, it-tjenester. Og det er her, der ofte opstår svage punkter. Hvis en af leverandørerne ikke beskytter sine systemer, kan hele modehuset blive et let bytte. Selv cloud-løsninger er ikke immune over for kritik. Fjernarbejde har kastet modeverdenen ud i en digital tåge, hvor det er svært at opretholde 100 % kontrol. Og som eksperterne siger: Jo flere indgangspunkter der er, jo flere muligheder er der for angreb. Én ting er sikkert: Angreb på modehuse vil fortsætte. Og kunstig intelligens vil gøre dem til en endnu større trussel. Brands må derfor træffe en beslutning. De skal investere i sikkerhed med samme beslutsomhed, som de investerer i spektakulære modeshows. Ellers risikerer de, at deres største modestatement bliver et sikkerhedsfiasko.