I de seneste år er verdenerne for luksusspiritus og high fashion begyndt at overlappe hinanden på overraskende måder, hvilket har sat gang i nye samtaler om, hvorvidt alkohol virkelig kan sælges som mode frem for blot som en drik. Traditionelt har markedsføring af alkohol fokuseret på arv, smag og livsstil, men der er nu en bevægelse i gang, hvor nogle brands låner strategier fra modehuse og catwalkkultur for at forblive relevante i et marked i forandring.
Luksuskonglomerater som LVMH — bedst kendt for ikoniske modeller, haute couture og designermærker — behandler nu deres vin- og spiritusdivision med den samme kreativitet, som de anvender i modekampagner. Dom Pérignons seneste kampagne, “Creation is an eternal journey”, med kendte kunstneriske personligheder, minder mere om et modeeditorial end om en klassisk champagneannonce og udvisker grænserne mellem drikkevarebranding og visuel storytelling. Denne strategi afspejler, hvordan modeling og modebilleder bruges af modelbureauer til at skabe engagerende fortællinger, der resonerer følelsesmæssigt hos forbrugerne.
Tendensen stopper ikke ved fotoshoots. Samarbejder med modehuse og designere — fra specialdesignede flasker til limited editions knyttet til kulturelle øjeblikke — viser, hvordan alkoholbrands omfavner symboler på luksus og stil for at opbygge begær på samme måde som modemærker. Partnerskaber med kunstnere, influencere og kreative direktører spejler den måde, hvorpå modeller og modeling former modetrends og løfter brandopfattelsen.
På trods af disse tiltag er der iboende udfordringer ved at positionere alkohol som et ægte modeprodukt. I modsætning til modekollektioner, der ændrer sig sæsonmæssigt, bygger alkoholkategorien på tradition og kontinuitet; ældre årgangssprit får ofte værdi netop fordi den forbliver uændret. Ikke desto mindre anvender marketingfolk i stigende grad modeinspirerede lanceringer, catwalksymbolik og influencer-kultur for at give traditionsrige brands ny relevans.
Yngre forbrugere — især Generation Z — ændrer markedsdynamikken yderligere. I stedet for udelukkende at fokusere på produktkvalitet lægger disse målgrupper vægt på kulturel resonans, kreativ storytelling og autentiske brandidentiteter. Det har tilskyndet alkoholbrands til at anvende livsstilsorienterede budskaber og visuelle strategier, der minder om dem, som store modelbureauer og modehuse bruger for at engagere trendbevidste målgrupper.
I sidste ende vil alkohol næppe nogensinde erstatte high fashion i øjnene på modeller, designere og modeentusiaster, men sammensmeltningen af modemarkedsføring og drikkevarebranding afspejler et bredere kulturelt skifte. I takt med at markedsføringen af alkohol i stigende grad spejler det stilistiske sprog fra modekampagner, åbner det for spændende muligheder for at positionere produkter ikke blot som varer, men som livsstilssymboler i en forbundet og stærkt visuel verden.
